Bilimport

Har du fundet en bil til privatbrug i Tyskland, Sverige eller måske Holland, som du godt kunne tænke dig at importere? Eller er der brug for professionel hjælp til bilimport i dit virke som bilhandler?

Bilimport er en mulig men til tider uoverskuelig opgave. I hvert fald hvis ikke du tidligere har forsøgt dig med bilimport eller måske ønsker at importere biler med jævne mellemrum til din forretning. For der skal tages hånd om værdifastsættelse af registreringsafgiften, eventuel moms og indregistrering. Det er dog alt sammen noget, som du ikke behøver bryde dine tanker alt for meget med, da vi kan tage os af det hele. Endda også hjemtransport.

CARTAX er nemlig din professionelle partner, når det kommer til bilimport. Uanset hvorfra bilen er, eller hvad formålet med importen er. Vi kan både effektivt og efter alle regler og krav importere din bil. Vi behøver ikke meget andet end ganske få informationer for at sætte gang i en vellykket bilimport for dig.

Hvad er fordelen ved at benytte CARTAX til bilimport?

Hos CARTAX kalder vi os selv for specialister, når det kommer til import af biler. Ikke kun fordi vi har gjort det mange gange før, men også fordi vi er meget skarpe på området og er sat ind i alle regler og krav. Vi har derfor styr på alt – lige fra afgiftsberegning til indregistrering i en synshal nær dig. Målet er at gøre det trygt, sikkert og effektivt for både private og erhverv at importere biler.

Det er ikke altid nemt at overlade ansvaret i andre hænder. Men her overlader du det i afgifts- og importspecialiserede hænder, som nøje strukturerer forløbet fra start til slut. Det betyder med andre ord, at du kan koncentrere dig om dit arbejde eller blot nøjes med at glæde dig til at modtage din drømmebil.

Er det fordele, som tiltaler dig, sidder vi klar til at hjælpe dig med din bilimport. Det er blot at udfylde vores kontaktformular. Så vender vi hurtigst muligt tilbage, så importen af din bil kan sættes i gang.

Brug os i stedet for SKAT til afgiftsberegning i forbindelse med bilimport

Det er meget almindeligt at benytte SKAT i forbindelse med afgiftsberegning. Men, hvorfor miste en masse tid ved at få vurderet ved SKAT og være bekymret over, om du får den korrekte afgift, når vi inden for 24 timer kan gøre det for dig og have et klart svar?

Vi laver gerne en forhåndsvurdering af registreringsafgiften, uanset om du har skrevet under på en købsaftale, eller du blot ønsker at kende til registreringsafgiften, inden du sætter din underskrift på papiret.

Vi behøver blot detaljer omkring bilen for at gå i gang med en nøjagtig afgiftsberegning. For det er, hvad du kan forvente. Vi har gjort det i mange år og kender derfor til alle retningslinjer for, hvordan afgiften præcist beregnes.

Noget helt andet er, at det også er ganske sikkert at benytte dig af os til en afgiftsberegning, da vi har selvanmelderstatus ved SKAT og derfor alene hæfter for den anmeldte afgift.

Bliv hjemme, mens vi henter din bil

Når vi siger, at vi tager os af alt omkring din bilimport, så mener vi det. Også når det kommer til hjemtransport. Du behøver derfor ikke tage den lange tur over Sundet eller ned over grænsen for at hente din bil og efterfølgende indregistrere den. Det gør vi nemlig gerne for dig.

Vi sikrer os, at alle dokumenter er udfyldt, og at en aftale i en ønsket synshal er oprettet, inden vi sætter et transportfirma til at afhente din bil. Når den er afhentet og ført over den danske grænse, lander den i en synshal til indregistrering, som vi på forhånd har aftalt placeringen på.

Om du har mange biler i løbet af en måned, der skal importeres, eller det blot er en engangsoplevelse, gør vi det gerne for dig. Vi leverer den endda gerne lige til døren med alle papirer i orden, så du kan få glæde af den, så snart du modtager den.

Bestil hjemtransport af bil hos os og glæd dig til at modtage din nye bil inden længe!

Hvad koster det at importere en bil?

Vi ville ønske, vi kunne give dig en konkret pris på bilimport lige nu og her. Det kan vi desværre ikke. Prisen på importen af netop din bil afhænger af flere faktorer, herunder:

  • Registreringsafgiften på bilen
  • Om der skal betales moms
  • Hjemtransport
  • Indregistrering og nummerplader

Vi gør dog gerne det, at vi beregner en pris på, hvad den fulde import af netop din bil vil koste, hvis du benytter dig af vores professionelle service. Inden for 24 timer kan vi forhåndsvurdere afgiften samt vurdere, hvorvidt der skal betales moms eller ej. Resten kender vi godt priserne på, uanset hvorfra du gerne vil importere din bil.

Har prisen en stor betydning for dit valg, er du mere end velkommen til at kontakte os. Så tager vi sammen en snak om det.  

Lad os tage en snak om bilimport

Gruer du ved tanken om selv at skulle stå for importen af din bil og alle de dokumenter og andet, der skal være styr på? Så lad os tage en snak sammen allerede i dag eller i den nærmeste fremtid, så du ikke behøver bruge tid og kræfter på det.

Bilimport kan være uoverskueligt. Men med vores ekspertise bliver det nærmest så let som en leg. I hvert fald for dig, da du faktisk kan læne dig tilbage og nyde, at vi gør arbejdet for dig og danser med de tunge dokumenter.

Vi kan garantere, at resultatet bliver, at du får din drømmebil eller ønskede biler til din forretning med afgift beregnet og betalt samt, at der er styr på moms og korrekt indregistrering.

Vi har allerede hjulpet mange og hjælper også meget gerne dig. Når vi har alle fornødne informationer, skal vi ikke bruge meget mere end 24 timer for at have klaret en stor del af opgaverne – så kontakt os gerne.


Ofte stillede spørgsmål:

Kan det betale sig at importere bil fra Tyskland?
Der kan være flere grunde til at importere en bil fra Tyskland, prisen er oftest den der vejer tungest.
Se evt. indlægget “Kan det betale sig at importere bil fra Tyskland?”
CARTAX kan ikke forhåndsvurdere veteranbiler og autocampere. Med veteranbiler menes der biler på 35 år fra 1. registreringsdato eller ældre.
Er der afgift på elbiler?
Både ja og nej.
Mange af de “billigere” elbiler er afgiftsfri, men skal stadig værdifastsættes i DMR (Det Digitale Motorregister) før de kan indregistreres og få plader på.
Elbiler i den dyre ende får dog en række af de samme fradrag og er dermed ikke pålagt den samme høje afgift som benzin- og dieselbiler.
Hvordan beregner man registreringsafgift?
Registreringsafgift på brugte køretøjer beregnes ud fra sammenlignelige køretøjer annonceret til salg med afgift ved danske forhandlere.
Der tages højde for køretøjets alder, km-stand, udstyr osv.
Nye køretøjer fastsættes ud fra køretøjets pris uden afgift pålagt avancetillæg og dansk moms.
Kan der gøres brug af tidligere vurderinger fra Det Digitale Motorregister i en beregning?
Nej, tidligere vurderinger godtages ikke som dokumentation.
Man kan ikke se om de er foretaget af en selvanmelder eller Motorstyrelsen, og de accepteres derfor ikke af Motorstyrelsen som dokumentation.
Kan jeg være sikker på at CARTAX afregner registreringsafgiften med SKAT?
CARTAX har stillet sikkerhed ved Motorstyrelsen for at vi kan betale de registreringsafgifter vi fastsætter.
Hvem hæfter for en evt. regulering af registreringsafgiften?
Det er udelukkende CARTAX der som selvanmelder hæfter for registreringsafgiften jvf. registreringsafgiftsloven.
Kan registreringsafgiften ændre sig i motorregisteret efter indregistrering?
Ja, f.eks. ved en regulering fra Motorstyrelsen, ved rettelse af køretøjsdata der har indflydelse på registreringsafgiften eller når DMR bliver opdateret med den nye registreringsafgiftslov.
Dette vil dog ikke medføre efterregulering overfor dig som kunde, da CARTAX indestår for evt. reguleringer.
Hvor finder jeg det bedste udvalg af biler til import?
De fleste finder deres nye importbil på mobile.de, AutoScout24 eller The Parking.

Markus Lyngsø
40 60 55 24
markus@cartax.dk

CARTAX ApS
Olaf Ryes Gade 7K
6000 Kolding
40 60 55 22
info@cartax.dk

Åbningstider:
Man-Tors: 08:00 – 17:00
Fredag: 08:00 – 16:00

Marco Lund
40 60 55 23
marco@cartax.dk